Værnsfælles

#1 Skyggen er din ven

Læsetid: 3 minutter

Kssssshh…

… dette er kaptajn Pje…

Kssshhh…

… bunker lidt udenfor Silkeborg.

Klik, klik.

Situationen er alvorlig.

Værnepligten er udskudt.

Mette Frederiksen er en dukke, der brænder.

Og USA er gået i stykker.

For alvor denne gang.

Hver femte kvinde, der har meldt sig frivilligt til værnepligt på en dansk kaserne, er smuttet før tid.

Hvis udviklingen forsætter, vil der i 2050 være færre end nul kvindelige soldater i det danske forsvar.

Der er med andre ord snart pølsefest igen, og det har vi allerede prøvet, og det gik dårligt.

Vi kunne selvfølgelig tvinge kvinderne ind; give dem værnepligt ligesom mændene.

Det synes et nyt borgerforslag er en god ide.

For ligestillingens skyld.

Selvfølgelig.

Men ‘tvang’ og ‘kvinder’ er to ord, som vi i 2020 blev meget enige om aldrig nogensinde at sætte sammen igen.

Hvor dårlig er din hukommelse, mand!

Og apropos mad.

Det er stadig nemmere at få en lækker frokost i Nordkorea end på en dansk kaserne.

Nogen burde gøre noget i går, sgu!

Men ved du, hvad det værste er?

Forsvaret råder over et budget på cirka 10 milliarder kroner.

Mere end 100.000 gange om året svinger Forsvaret dankortet for at holde liv i skibe, fly og køretøjer.

Vidste du ik’ det?

Kig ned på din kasernemad.

Forsvaret er med andre ord mere interesseret i at holde liv i døde ting end dig soldat.

Måske er det det, kvinderne har luret.

Måske smutter hver femte kvinde, fordi Forsvaret skuffer fælt, når man kommer tæt på.

Og hver femte mand har lyst til at gøre det samme, men sidder fast i pligten.

Det kan jeg da ikke være den eneste, der har tænkt.

Men hvor finder vi så lys i denne uendelige skygge?

Det skal jeg sige dig.

Hos Forsvarschef Flemming Lentfer.

Han sidder der allerede.

I skyggen.

General Cappie kalder de ham på Holmen.

Han har for længst fundet ud af, at skyggen er din ven.

På med kasketten, du, og nejtak til interview med både Berlingske og Olfi.

Chefen går forrest og viser alle sine soldater, at journalister er nederst i hierarkiet.

Man skal huske at sige nej fan’me nej til mindst otte journalister om året.

Svin, er de!

Man skal huske at sige fra, siger Forsvarschefen.

Og man skal huske at sætte sin telefon på fly.

Han elsker den funktion.

Kssssshh…

… det’ bare noget, jeg har hør…

Kssshhh…

… kapow en punchline, mand!

Klik, klik.

Om skribenten

Kaptajn Pjevs

Født i 1976 i Jelling. Blev udsendt til Helmandprovinsen i 2012 som delingsfører for 35 afghanske soldater i Camp Shorabak. Det var hans første og eneste udsendelse. Han taler aldrig om det.

I 2014 overså en dyseskytte sin højrebegrænsning i terrænet ved Borris. Brisantgranaten sprang otte meter fra Kaptajn Pjevs. Hans højre øre har siden været tavs. Indtil sin opsigelse underviste han på Kampskolen i aftrækkerteknik med middelmådig succes.

Kaptajn Pjevs bor i dag i Køge, hvor han sælger støvler, høreværn og barduner fra en ladcykel bag stationen.

Email: pjevs1976(a)gmail.com

Nyhedsbrev

Om dette websted

Feltspaden leverer skarpe kommentarer og hårdfør journalistik om det danske forsvar.

Feltspadens indsigtsfulde historier er skrevet på ren fantasi. Enhver lighed med virkeligheden er en fejl, som vi ikke har fået rettet endnu.

Feltspaden på Instagram

Om dette websted

Feltspaden leverer skarpe kommentarer og hårdfør journalistik om det danske forsvar.

Feltspadens indsigtsfulde historier er skrevet på ren fantasi.

Enhver lighed med virkeligheden er en fejl, som vi ikke har fået rettet endnu.