Veteraner

10 ligheder mellem coronakrisen og en tur i krig

Læsetid: < 1 minut
  1. Det betyder ingenting, hvilken dag det er. Mandag kunne ligeså godt være lørdag og omvendt.
  2. Ingen ville dø, hvis alle bare blev hjemme.
  3. Ledelsen har en plan, og den lyder ikke særlig gennemtænkt, men de har brug for, at du yder en kæmpe indsats. Det siger de. Du skal ikke gå i panik. Det siger de også.
  4. Det er meget vigtigt, at du bliver sammen med din gruppe. Og kun den!
  5. Du får hele tiden nye instrukser.
  6. Der er én fælles fjende, og du kan ikke bare tage til Dubai, når du får lyst til guld og ludere.
  7. Der opstår konspirationsteorier. Flere tvivler på grundlaget. De tvivler på politikerne, simpelthen. Men flertallet bakker alligevel op, så længe vi aldrig gør som svenskerne.
  8. Vinter gør det hele meget værre.
  9. Alle venter og venter og venter. Ordet ‘tålmodighed’ mister sin betydning.
  10. Der er aldrig nok personale ved fronten.

Om skribenten

Kaptajn Pjevs

Født i 1976 i Jelling. Blev udsendt til Helmandprovinsen i 2012 som delingsfører for 35 afghanske soldater i Camp Shorabak. Det var hans første og eneste udsendelse. Han taler aldrig om det.

I 2014 overså en dyseskytte sin højrebegrænsning i terrænet ved Borris. Brisantgranaten sprang otte meter fra Kaptajn Pjevs. Hans højre øre har siden været tavs. Indtil sin opsigelse underviste han på Kampskolen i aftrækkerteknik med middelmådig succes.

Kaptajn Pjevs bor i dag i Køge, hvor han sælger støvler, høreværn og barduner fra en ladcykel bag stationen.

Email: pjevs1976(a)gmail.com

Om dette websted

Feltspaden leverer skarpe kommentarer og hårdfør journalistik om det danske forsvar.

Feltspadens indsigtsfulde historier er skrevet på ren fantasi. Enhver lighed med virkeligheden er en fejl, som vi ikke har fået rettet endnu.