Hærens Operative Kommando – HOK – var kendt som det sted, hvor dygtige officerer solgte deres sjæl for et par rene støvler. Det blev nedlagt i 2014.
Troede vi.
Feltspaden modtog for et par dage siden en foruroligende melding. HOK fungerer i bedste velgående, men nu som en skyggevirksomhed ingen kender omfanget af.
Tippet kom fra en Hærman E. Støvletramp. Vi føler os ret sikre på, at det er et dæknavn.
Vedkommende tør ikke stå frem af frygt for lussinger med flad hånd og hundredvis af weekendvagter, har vi hørt.
Hærman skrev: “Her er et tip til den altid sandhedsfyldte redaktion. Hærens Operative Kommando er slet ikke nedlagt, den er blevet skjult i Vestre Plantage i Holstebro.”
Dybt inde i plantagen, tæt på gravpladsen for de mange værnepligtige, som aldrig kom op fra Sukkenes Dal, er der en åbning ned under jorden. Gennem to tunge metalporte, ned ad en 45 meter lang trappe og for enden af et langt, mørkt gangsystem, findes døren til det, alle troede var en saga blot: HOK – also known as Hærens Operative Kommando.
Fem gange Værnsfælles Forsvarskommandoen
Fem højtstående officerer og en enkelt oversergent har i al hemmelighed fortsat den gamle magtstruktur i et bunkeranlæg. De holder fast i HOK, som det var engang.
Feltspaden møder to af dem i en rygepause i en lysning i udkanten af plantagen. De taler om at bevare den gamle korpsånd, de lange frokostpauser og at få lamineret de røde reglementer, inden de forsvinder i en centraliseringsøvelse.
Det er alt sammen meget tys-tys og officers-kedeligt.
“Vi forsøger også at fastholde den gamle kultur omkring pressemeddelelser. At skrive, så det ser ud, som om vi viderebringer de vigtigste oplysninger fra en hændelse, men i virkeligheden står der ingenting på linjerne. Det går ikke særlig godt for Hærstaben i Værnsfælles Forsvarskommandoen, skal jeg sige dig,” siger den ene.
“Prøv at sige Værnsfælles Forsvarskommandoen hurtigt fem gange,” siger den anden og råber ordene ud mellem træerne og snubler i stavelserne og giver op.
“Dumt at sige, grimt at se på,” siger han og viser tænder.
Han er virkelig gal på det navn.
Ingen af dem tør stå frem med deres navne i avisen, fordi de er bange for, at nogen sletter deres MA-nummer og standser deres løn.
Indtil videre har de formået at holde sig skjult for alle chefer. Det har ikke været så svært. De ved, at der sagtens kan gå flere år, før nogen i systemet begynder at undre sig over, hvor de er. Det er sket før i Forsvaret.
Otto ser vigtig ud
De fandt bunkeranlægget i Vestre Plantage i 2015. I dag er det en velsmurt kommando-enhed med egne servere, radioudstyr, kaldetal og adgang til interne mails i Værnsfælles Forsvarskommandoen.
De spionerer og forsøger at bremse de værste skader.
“Vi kunne godt lide, hvordan det var i gamle dage,” siger den ene.
“Vi vil helst være i fred,” siger den anden.
Hvorfor står der så et skilt ude ved vejen?
“Det er Otto, han er dårlig til kort. Han forstår ikke det med ‘henad gaden op til pigen” siger den ene.
“Men han er god til at købe rundstykker og se vigtig ud imens,” siger den anden.
“Det var en af kerneværdierne i gode, gamle HOK,” siger de i kor.
