Kære Feltspaden
Siden jeg var helt lille, har min far fortalt historier om sin tid som infanterist i Hæren.
De handler altid om blodvabler, lange nætter uden mad, tungt grej og vrede sergenter uden samvittighed.
Hæren var én lang strøm af smertefulde øvelser, hvis man skal tro min far.
Øvelser, som har gjort ham til en voksen mand fuld af modstandskraft.
Det sidste siger han altid, som om det er et ord, jeg aldrig har hørt før.
“Modstandskraft.”
Det er, fordi han ved, at jeg stemmer på Enhedslisten.
Så er jeg et bløddyr, og det må man ikke være.
Nu er jeg så selv blevet indkaldt, og jeg har sagt, at jeg gerne vil i Hæren.
Men det er jeg alt for rød til, siger min far.
Har han ret?
Sebastian Walther, Solrød
Kære Sebastian
Der er masser af plads til både bløddyr og røde soldater i Hæren.
Din far har ret i, at det er fysisk hårdt at være kampsoldat. Der er lange løbeture og tunge ting på ryggen.
Men du vil blive overrasket over, hvor mange halvfede soldater, der alligevel klarer sig igennem.
Og alt andet ved tilværelsen som soldat er nemt og ligetil.
Også for folk, der mangler modstandskraft.
Du får at vide, hvornår du skal stå op, pakke sammen, gå på vagt, spise, sove og skide.
Du skal bare følge med, Sebastian.
Alle opgaver bliver penslet ud i delmål og detaljer, så selv de sløveste amøber ved, hvad der skal ske om lidt, i morgen eller i næste uge.
Og når du først får styr på dine stumper, kan du løse de fleste opgaver, selvom du lige er kommet hjem fra en bytur.
Det gør de fleste soldater alligevel.
At være kampsoldat er det tætteste, du kan komme på en utopisk oplevelse.
Du arbejder sammen med en gruppe mennesker, som du deler alt med.
I spiser det samme, sover på den samme måde, løser de samme opgaver, møder de samme udfordringer, har de samme fjender.
I har endda det samme tøj på.
Alt det, der betyder noget i det civile samfund; din baggrund, hvor mange penge du har, hvad din far har gjort og sagt, og hvilken virksomhed din mor er direktør for.
Det er intet værd her.
Ingenting.
Det er den totale ligestilling.
Det er som trukket ud af Enhedslistens røde røv.
Hvorfor tror du, din far i årevis har fortalt historier om sin tid som soldat?
Det er sgu ikke, fordi han savner blodvablerne.
Bare gør det, Sebastian.
Din far har tydeligvis glemt, at han engang var mere rød end dig.
Kapajn Pjevs
