Danske soldater trænes i at afvise kvindelige spioner inden turen til Estland


Læsetid: 3 minutter

 

Om halvanden uge vil 200 danske soldater stå klar i Estland som en del af en Nato-bataljon, der skal hjælpe de baltiske lande med at gøre Rusland bange og holde Putin væk.

De første 60 soldater er sendt af sted. Resten får i disse dage de allersidste tips og tricks inden flyveturen til Estland.

Blandt andet er russiske kvinder på skemaet.

“I dag er det ikke længere nok at kunne slås. Soldaterne skal også trænes i cybersikkerhed,” siger Steen Wegener, oberstløjtnant ved Antvorskov Kaserne.

Han træder ind i et lokale, hvor en deling konstabler allerede sidder bænket og klar til undervisning. De skal i dag lære at sige nej tak til ‘honey traps’.

Det er kvinder, som lokker fortrolige oplysninger ud af soldater ved hjælp af dårlig engelsk og smukke ansigter.

Steen Wegener tænder sin computer, sætter gang i et powerpoint-show og slukker lyset i lokalet. Det ene kvindeansigt efter det andet toner frem på storskærmen. Steen peger på dem én for én.

“Nedkæmp, nedkæmp, nedkæmp!” siger han og viser, hvordan man afviser en venneanmodning på Facebook.

“I må aldrig blive venner med nogen, I ikke kender!” siger Steen Wegener og kigger rundt i lokalet.

Konstablerne sidder med lange ansigter og blanke øjne ved bordene. En enkelt gaber. En anden tegner dødningehoveder i bunden af en tab/skade. På bagerste række sidder Torsten Søvild og nikker.

Han kender en af kvinderne, hvisker han til Feltspadens udsendte.

“Hende med det mørke hår blev jeg venner med for nogle uger siden. Hun skriver, at vi skal mødes, når jeg kommer til Estland. Det er noget med en bror, der sidder i fængsel, og hun mangler nogle penge, men…”

“Hør nu efter, Torsten!” råber Steen Wegener og viser et klip med en CIA-agent, der afslører en ‘honey trap’.

Klippet viser en kvinde, der i flere år solgte Monster-energidrik til soldater fra en lille kiosk på grænsen til Rusland. Hun lokkede dem med vilde tilbud og flotte hofter, og soldaterne fortalte den ene hemmelighed efter den anden, indtil CIA opdagede det og flåede parykken af hende.

Hendes hofter viste sig at være lavet af flamingo.

“Jeres svaghed er deres styrke,” siger Steen Wegener og peger på en skraldespand fyldt med tomme Monster-dåser.

Konstablerne ser vantro først på skraldespanden, så på billederne af de kvindelige spioner og så på Steens pegefinger, som han nu har løftet i en truende bevægelse.

“Stol aldrig på kvinderne!” råber han.

“Er det okay at drikke Red Bull, så?” spørger en soldat ved det forreste bord.

“Det er jo forhelvede ikke det, der er pointen, Nedergaard,” siger Steen Wegener og stirrer vredt på soldaten med sine smalle øjne.

Torsten Søvild sidder lidt uroligt på stolen nu. Han finder sin mobil frem og går ind på Facebook, hvor han finder kvinden med det mørke hår, som han har glædet sig til at møde i Estland.

Hans tommeltot svæver et par sekunder over knappen ‘fjern som ven’, men så fortryder han.

“Jeg er overkonstabel og vognkommandør,” hvisker han.

“Den største militærhemmelighed, jeg har, er, at jeg bliver kaldt ‘2 Viktor’ på radionettet. Hvis hun er spion, er der virkelig ikke meget honning i min krukke.”

Det er ikke helt sådan begrebet skal forstås… 

“Nej, men hvilke fortrolige oplysninger skulle jeg sidde inde med? Jeg ved jo ikke engang, hvad vi skal lave i morgen.”

En svag bliplyd kommer ud af højtalerne på Steen Wegeners computer. En besked popper op i nederste højre hjørne på storskærmen ved siden af et profilbillede af en mørkhåret, smuk kvinde.

“Hello Honey. You look so beautiful today. When we meet my love?”

Der bliver helt stille i lokalet.

“Så er der kraftedeme pause,” siger Steen Wegener og klasker sin computer sammen.