“Det, jeg husker bedst fra min tid som soldat…”


Læsetid: 2 minutter

Jeg husker duften af sort støvlesværte, BSO-fingre og lyden af et ladegreb.

Jeg husker regnvejr over Borrislejren, og hvor nemt det var at falde i søvn i en PMV.

Men det, jeg husker bedst fra min tid som soldat, er de andre.

Delingen, gruppen, drengene.

Min første buddy hed Clausen, og han sugede syv kasser øl om ugen, men skød bedre end alle andre med pistol og var derfor aldrig i fare for at blive fyret.

Han skød en mand i Al-Harta på 150 meter med en Neuhausen.

Kompagnichefen gav et skulderklap og en tilladelse, som fremover gav Clausen lov til at gå på kaptajnens græs som genvej til kantinen.

Det var stort.

Jeg husker Frandsen, der lugtede af mug og altid var forkølet og forpustet og mistede sine barduner.

Han skulle aldrig have været soldat, men drømte alligevel om Aalborg, MP’erne, de røde baretter, og det gav kun mening for Frandsen.

Jeg husker Thomsen, som var to meter og syv høj, blev kaldt Lillebror og var immun overfor tåregas ligesom hunde.

Jeg husker Hedegaard, som løb 4.200 rent på en Coopertest, fordi han elskede smerte og havde hule knogler ligesom fugle.

Jeg husker Charlotte, som var den eneste med et fornavn, og som kørte Piranha og dødløftede 220 kilo, og som ingen turde lægge arm med i Messen, fordi tænk nu, hvis de tabte.

Jeg husker Bollmann stå nede mellem skiverne på skydebanen i Vrøgum med et kamera, fordi han gerne ville filme mundingsglimt fra et LMG.

Alle sagde, at han var fuldstændig vanvittig, og det gjorde politiet også, da de en morgen ved rundkørslen i Billum åbnede Bollmanns bagagerum og fandt et oversavet jagtgevær, fire kilo sprængstof og en kasse kanonslag med lot-numre fra Hæren.

Jeg husker Meyer fra Aarhus, der sagde Tååårk i stedet for Tork, og som fik fuldskæg før han fyldte femten, og som brugte alle pauser på at opfinde øgenavne til dem i Kommando:

Dolken, Dunken, Promillen, Skorpen og Pyt.

Og jeg husker, at de en fredag som hævn fjernede forhjulene på Meyers Toyota og benægtede alt, imens Meyer missede et bryllup, og resten af kompagniet kastede op af grin en hel weekend.

Daniel Have Knudsen, overkonstabel-1, JDR, Oksbøl (2002-2008)

No Comment

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *