Guirlanden med IR-knæklys er hamret i gavlen på Tovgård, og MultiCam-dugene, model lang, er lagt på bordene.
To pattegrise hænger med åben mund over hver deres halve olietønde med ild i.
I aften er der fest i Finderup.
“Det er helt vildt, det her,” siger seniorsergent Bo ‘Rovdyr’ Tønnesen og ser ud over bordet, hvor der står pølser i svøb, koteletter i sovs og roastbeef på groft brød.
Datoen i dag, 10. september 2018, er en milepæl, der skal fejres.
En lille sejr for firmaet Forsvaret.
Forsvinderup
Det er nu over et år siden, at en soldat er blevet væk i øvelsesterrænet nær Viborg, der egentlig hedder Finderup Øvelsesterræn, men som alle kalder ‘Forsvinderup’.
Et mørkt område fuld af sand, oldgamle træer, ufremkommelige vådområder og mos.
Masser af mos.
Mere end 171 danske soldater er forsvundet mellem træerne, siden Forsvaret overtog området i 1965.
Det er mere end tre om året.
Adskillige sergenter har oplevet pludselig at miste deres sygehjælper, som ellers lå og sikrede bagud.
Alle har hørt historier om soldater, der er forsvundet i pansersporene og kun har efterladt svedige O-løbskort, som ikke var nordvendt.
Der er også eksempler på soldater, der først er forsvundet, og siden på mystisk vis er dukket op et andet sted i Jylland.
I 2003 forsvandt en overkonstabel syd for Tovby.
Alle blev sendt ud for at lede.
Men ingen fandt ham.
Og så blev det mørkt.
Dagen efter blev overkonstablen fundet hos bageren i Spjald, 70 kilometer derfra.
“Jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg er havnet her,” sagde han, inden en oversergent sparkede ham ud af forretningen og ind i en GD.
Pølse i svøb
I mange år har lejrkommandanter og stabsofficerer talt om, hvad der kan gøres ved problemet.
Om træerne skal beskæres, om vådområderne skal drænes, og om pansersporene skal markeres med LED-lys.
Eller om de unge soldater skal undervises lidt bedre i kortlære.
Men ingen af ideerne er blevet ført ud i livet endnu.
“Der er jo så meget andet, der skal passes,” oplyser Forsvaret i en krypteret mail.
For nylig foreslog premierløjtnanten Ole Hollenskov, at det 1.064 hektar store område burde oplyses som et stadion om natten.
Dagen efter blev Hollenskov sendt på officerskole, så han kunne blive kaptajn, og så de andre slap for at høre på ham.
Der er derfor ingen forklaring på, hvorfor soldater er holdt op med at forsvinde i Finderup.
Men det er de.
Og i dag er det et år siden, at nogen er forsvundet i Forsvinderup.
“Nogle gange har man bare lov at være heldig,” siger seniorsergent Bo ‘Rovdyr’ Tønnesen og snupper en pølse i svøb.
