Flere byrådspolitikere vil gøre Forsvaret kønsneutralt


I flere danske byråd synes politikerne, at Forsvaret skal være kønsneutralt.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Blandt tilhængerne er politikere fra Alternativet, De Radikale og Enhedslisten.

Idéen er, at håndvåben, køretøjer, skibe og kommandoer i Forsvaret skal respektere andre kønsidentiteter.

Fist i missen

Det skal for eksempel være slut med at give sit gevær et navn, der forbindes med kvindekønnet.

Fordi det gør det svært for mænd og andre voldsparate handyr at identificere sig med håndvåben.

Udtrykket grøn pik, der bruges om en ung, uerfaren soldat, bør erstattes af det kønsneutrale grønt skridt.

Fordi kvinder og alle andre køn også skal kunne spejle sig i det at være ung og dum.

Søværnet skal stoppe med at navngive skibe og fregatter efter mandlige søhelte, ligesom det heller ikke er okay at sige fist i missen, når der er fest i messen.

Kampkommandoen delt stillingsskifte er der dog delte meninger om blandt politikerne.

Det kommer an på, hvem der ligger øverst.

Kampvognepik

Kultur- og fritidsborgmester i København Franciska Rosenkilde fra Alternativet mener, at det er vigtigt for en krigsførende nation at sende et signal om, at man ikke ligger under for faste kønsinddelinger.

“Det er en rigtig god måde at gøre op med de kønsstereotyper, vi ser overalt. Især i Forsvaret. I krige er det også vigtigt at turde vise frisind.”

Hun foreslår i øvrigt, at kampvogne fremover kun bør skyde lavt.

På den måde undgår kanonen at ligne et erigeret lem alt for meget, hvilket gør det nemmere for ikke-binære personer og mænd med små pikke at identificere sig med en kampvogn.

Nemt at slå mænd ihjel

Christopher Røhl Andersen, som sidder i Københavns Borgerrepræsentation for Radikale Venstre, går også ind for, at Danmark indfører kønsneutrale værn i Forsvaret.

“Det er en helt oplagt ide, så alle kan føle sig respekteret på den offentlige kampplads,” siger Christopher Røhl Andersen.

I Aarhus vil Lone Norlander Smith fra Enhedslisten tage forslaget med til næste byrådsmøde under overskriften ‘God ide!’

Hun foreslår også, at danske soldater i fremtiden bør skyde lige mange mandlige som kvindelige fjender i krig.

I de sidste mange års krige er mænd nemlig overrepræsenteret i tabsstatistikkerne.

Og som Lone Norlander Smith siger til Feltspaden:

“Det skaber et forkert kønsbillede, når mænd tilsyneladende er nemmere at slå ihjel end kvinder.”