Verden er ikke, hvad den har været, for i går røg hærchef og generalmajor Hans-Christian Mathiesen i grøften.
Ne-po-tis-me er blevet klappet ned i aviser over hele landet.
Forsvarsministeren har givet ham fri, imens Forsvarsministeriets Auditørkorps er i gang med at undersøge, om Mathiesens privatliv har været slæbt lige lovlig meget med til appel.
Det kan tage måneder!
Generalmajoren benægter alt og er blevet sendt på spontanferie i Vestjylland.
Han er flyttet i eksilbunker M/08.
En gammel, tysk bunker uden internet på Blåvand Strand bygget til højtstående officerer, som lige skal tænke sig lidt om.
Tidligere forsvarschef Tim Sloth Jørgensen var den første gæst i bunkeren, dengang de flirtede lidt med arabiske oversættelser, og det blev opdaget.
“Jeg skal bo her for at sikre, at jeg ikke på nogle måder kan påvirke eller beskyldes for at påvirke den igangsatte undersøgelse,” siger H.C. Mathiesen fra en fastnettelefon i bunkeren.
Er du ironisk nu?
“Det har du fået svar på.”
Kølig bjørn viser bisser
Anklagerne mod ham ser dystre ud: Magtmisbrug, nepotisme, fiflerier med jobopslag og offentlige kroner lige ned på familiekontoen.
Ifølge netmediet Olfie.dk har generalmajorens kone fået et fast karriereskub op igennem systemet af en chef, som hun samtidig deler dyne med.
Anklagerne kommer fra folk, der ønsker at være anonyme af frygt for et karriereskub, der vender nedad.
Forsvarschef Bjørn Bisserup lagde ud med et køligt overblik:
“Jeg har undersøgt sagen. Der er ikke noget at komme efter. Bortset fra lidt jura om inhabilitet. Men i øvrigt er det ligegyldigt, hvad anonyme kilder siger.”
Auditørerne mente det stik modsatte af Bjørnechef Bisserup:
Der var meget at komme efter, sagde de.
Der bør laves en redegørelse, sagde de også.
Og generalmajor H.C. Mathiesen blev sat på pause og sendt i eksilbunker.
Min operative perle
Hans-Christian Mathiesen har været chef i Forsvarskommandoen, chef på Hold 2 i Afghanistan, og han sad i hovedkvarteret på Hold 238 i Kosovo.
Karrieren begyndte i 1984, da han fik udleveret sin første baret i Slesvigske Fodregiment.
Anonyme kilder fortæller, at han i alle årerne har haft den samme mærkesag: Ligestilling.
H.C. Mathiesen har viet sit liv til at gøre kvindesoldaters liv lettere i Hæren.
‘Kvindekamp er klassekamp,’ har Mathiesen tatoveret på lænden, siger nogle.
Selv siger Mathiesen, at det handler om at leve, som man prædiker:
“De sidste mange år har Hæren trampet rundt i Mellemøsten og forsøgt at få folk til at gå op i demokrati, uddannelse og ligestilling. Og så er det da for dårligt, at Hærstaben ikke har én eneste kvindelig chef,” siger H.C. Mathiesen.
Det ville han lave om på, og det skulle gå stærkt og på strømpefødder.
Optagelseskrav blev ændret, nogle blev helt fjernet, og der blev flyttet lidt rundt på en håndfuld navne.
Bare lidt uskyldigt fusk i forvaltningen.
“For kvindernes skyld,” siger H.C. Mathiesen højtideligt.
Men hvorfor brugte du din egen kone til det projekt?
“Jeg turde ikke andet.”
Hvad skal det betyde?
“Vent, slut.”
Det skramler i telefonen. En kvindestemme taler i baggrunden.
“Der var hun jo…. min operative perle,” siger Mathiesen med en stemme, der pludselig er mild.
Hallo…
“Øhm. Jeg er løbet tør for tid,” siger han så.
Er det din kone? Er hun også i bunkeren?
“Det har jeg svaret på.”
Nej, du har da ej…
“Okayokay… det er, øhmm, fordi hun skal bruge telefonen.”
Jeg har kun tre, fire spørgsmål tilbage, så…
“Det er ligemeget,” hvisker Mathiesen.
“Man skal altid give sin kvinde, hvad hun gerne vil have.”
Er du ironisk igen?
“Det har du fået svar på.”
