Hvis NATO var din far


Læsetid: 3 minutter

Din far hedder Niels Allan Trigger Olsen.

Og han er hardcore.

Han slår sjældent først, men han slår eddermame hårdt, og det har han gjort siden 1949.

Livet handler om sikkerhed og sikkerhed og store muller, hvis man spørger din far.

I årevis har han presset på for at få dig til at bygge en bunker i haven og tage tyve strækkere hver morgen.

Én gang om året sender han uopfordret en meget lang mail; en rapport over dine taktiske evner.

I år står det virkelig sløjt til:

“Manglen på fremskridt siden den seneste evaluering er bekymrende,” skriver han som det første.

Du ser slap ud.

Hvis nogen prøver på noget, bliver du jo rykket rundt, mand.

Har du overhovedet købt en drone?

Er din bil pansret, og hvor mange tunge våben sidder der på den?

“Nej, nej og zero som i ingen, far.”

Din far tilføjer en note til årets rapport:

“Indtil disse afgørende mangler er afhjulpet, vil den yngste søns operationelle evne mod en jævnbyrdig modstander være begrænset.”

Og du er lige ved at sprænge i luften, for du er både over 30 og flyttet hjemmefra for længst.

Men så ringer din mor, Trine.

“Din far er bare skide paranoid. Desuden er du da begyndt på det der taekwondo,” siger hun beroligende og har ret.

Men din far tror ikke en skid på, at du kan forsvare dig selv.

At du har overskud nok, hvis tysken kommer igen.

Eller dem, der er værre.

Russerne, de ræverøde psykopater!

Din far slæber dig med ned i kælderen. Tvinger dig til at tage kedeldragt og gasmaske på.

Han skruer helt op for Saybia og tænder for stroboskoplyset, som zapper dine pupiller små hvert andet sekund.

“Slå mig så, dit skvat!” råber din far ud mellem tænderne og slår dig i ryggen med en barstol.

Din far forbereder dig på virkeligheden, den brutale fremtid, som altid ligger på lur med knyttede næver.

Det handler om at være klar på hvad som helst hele tiden!

“Det er urealistisk, far!” råber du.

Din far slukker musikken. Han sukker. Gasmasken dugger til.

“Tag dig sammen,” siger han så.

“Jeg har altså styr på det,” siger du.

“Han har da i det mindste aftjent sin værnepligt,” siger din mor og har ret.

“Men i Livgarden,” siger din far og tager gasmasken af.

“Fuck dig,” siger du og kaster tåregas.

“Ja, sådan! Mere!” råber din far begejstret og falder hostende om i vasketøjet.