Værnsfælles

Hvorfor overkonstabler er immune overfor coronavirus

Læsetid: 2 minutter

Over hele landet stiger frygten for coronavirus.

Netto er løbet tør for mælk.

Folk holder vejret i toget, og de ældre pakkes vandtæt.

30.514 danskere er lige nu smittet med den værste virus siden Gorm den Gamle hostede alderdom ud over en sten i Jelling.

Men en særlig gruppe danskere kan frit bevæge sig rundt i landskabet.

Overkonstabler.

Feltspaden har talt med akutlæge Mikkel Sjak Gulskov, der leder Center for Vira og Blodvabler i Fredericia.

Han har opdaget tre årsager til, at overkonstabler er immune overfor coronavirus.

Bitre bæster

“Hvis man kigger på en overkonstabels blod igennem et mikroskop, kan man se et meget fintmasket net af sorte streger, der ligner små fuckfingre.

Det er ren bitterhed, der ligesom er sevet ud i blodet.

Det er overkonstablen født med, og det skyr coronavirus som vand på en regnjakke.

Desuden er ekstremt bitre mennesker ulidelige at være sammen med i længere tid, hvilket giver overkonstabler en kæmpe fordel:

De bliver simpelthen ikke udsat for coronavirus i samme grad som andre.”

I want to Break Free

“Store mængder våbenolie af mærket Break Free har vist at være kræftfremkaldende og give selvlysende børn.

Det var mange overkonstabler ligeglade med i årevis.

De render derfor stadig rundt med rester af olie og tør hud på hænder og anus.

Og det bedste, der kan siges om det, er, at coronavirus også har det skidt i Break Free.”

Hundetegn

“Overkonstabler er tættere på dyr end mennesker. Det ser man ofte, når de spiser.

Hunde og ulve kan ikke smittes med coronavirus, og den evne har overkonstabler også.

Studier har dog vist, at hvis overkonstabler tilbringer for meget tid med civile mennesker og tamme dyr, mister de langsomt denne evne.

Det kalder vi Tarzan-effekten.”

Om skribenten

Kaptajn Pjevs

Født i 1976 i Jelling. Blev udsendt til Helmandprovinsen i 2012 som delingsfører for 35 afghanske soldater i Camp Shorabak. Det var hans første og eneste udsendelse. Han taler aldrig om det.

Indtil sin opsigelse underviste han på Kampskolen i aftrækkerteknik med middelmådig succes.

Kaptajn Pjevs bor i dag i Køge, hvor han sælger støvler, høreværn og barduner fra en ladcykel bag stationen.

Nyhedsbrev

Om dette websted

Feltspaden leverer skarpe kommentarer og hårdfør journalistik om det danske forsvar.

Feltspadens indsigtsfulde historier er skrevet på ren fantasi. Enhver lighed med virkeligheden er en fejl, som vi ikke har fået rettet endnu.

Feltspaden på Instagram

Om dette websted

Feltspaden leverer skarpe kommentarer og hårdfør journalistik om det danske forsvar.

Feltspadens indsigtsfulde historier er skrevet på ren fantasi.

Enhver lighed med virkeligheden er en fejl, som vi ikke har fået rettet endnu.