Redaktionen


Kaptajn Pjevs

Kaptajn Pjevs

Født i 1976 i Jelling. Blev udsendt til Helmandprovinsen i 2012 som delingsfører for 35 afghanske soldater i Camp Shorabak. Det var hans første og eneste udsendelse. Han taler aldrig om det.

I 2014 overså en dyseskytte sin højrebegrænsning i terrænet ved Borris. Brisantgranaten sprang otte meter fra Kaptajn Pjevs. Hans højre øre har siden været tavs. Indtil sin opsigelse underviste han på Kampskolen i aftrækkerteknik med middelmådig succes.

Kaptajn Pjevs bor i dag i Køge, hvor han sælger støvler, høreværn og barduner fra en ladcykel bag stationen.

Email: pjevs1976(a)gmail.com
Major Birger S. Odfeldt

Major Birger S. Odfeldt

OKS-1 Daniel Delle

OKS-1 Daniel Delle

Efter i årevis at have ventet på, at forsvaret anerkendte hans evner som kampmaskine, troede Daniel Delle i 2012, at han langt om længe fik opfyldt sit ønske om at rejse ud i verden og farve jorden rød med sine fjenders blod. Han måtte dog nøjes med at sortere feltrationer i Camp Price, hvor han gjorde sig skyldig i op til flere logistiske krigsforbrydelser. Det værste eksempel var at fjerne den rigtige cola fra et forsyningstog til fronten og erstatte den med et afskyeligt lightprodukt, som efter at have kogt et stykke tid i solen ødelagde op til flere af soldaternes tro på krigen.

Efter at hans K-35 udløb uden at blive forlænget, har han forsøgt at tage sig sammen til at skrive en bog, der udstiller forsvaret manglende evne til at opdage sande talenter.
Oberstløjtnant Erik Agtig

Oberstløjtnant Erik Agtig

54 år gammel og stabsofficer ved Værnsfælles Forsvarskommando.
E. Agtig blev udnævnt til oberstløjtnant i hæren i en alder af 34 år. Desværre blev en lovende karriere brat stoppet da han en forårsdag i 1999, uforvarende kom til at træffe en beslutning som han rent faktsik kunne blive stillet til ansvar for. Sidenhen har han henslæbt sin tilværelse på diverse stabsgange, kun afbrudt af en enkelt udsendelse som chef for JOC'en i HQ KFOR i 2014.
Oberstløjtnant Agtig har det sorte bælte i hele Office-Pakken, inkl. One-note. Et skill-set han med stor ildhu anvender til at skole/skose sine undergivne stabsofficerer med.