Seniorsergent Ellegaard: “Træd på Bramsen, Trine”


Læsetid: 3 minutter

Kære Trine Bramsen!

Lad mig banke pløkken i et tabu: Jeg kan faktisk godt lide dig.

Du har udkæmpet en vigtig kamp for et forsvar uden magtmisbrug, seksuelle overgreb, skattekronesvindel og klamme officerer, der har haft tungen så langt oppe i røven på deres egne kærester, at det lugter af lort, når de bøvser.

Det tager jeg gerne hjelmen af for, for det er kraftedeme ulækkert.

Det er ikke en kamp, du har vundet, slet ikke, men som tidligere udsendt til Irak, så ved jeg udmærket godt, at det sjældent handler om at vinde; det handler bare om at være med.

Sådan er politik.

Det forstår jeg.

Men nu har jeg tænkt mig om i over otte minutter, og jeg fatter bundstyk’ af, hvad du har lavet de sidste par uger.

Det er så trættende, at jeg skal sige det igen, men respekt er ikke noget, man får, det er noget, man gør sig fortjent til.

Vælg dine kampe, Trine.

Tænk, tast, tal for helvede.

Når du kalder Forsvaret en styrelse, så er det ikke forkert, nej.

Og forsvarschefen er også en styrelseschef, jeg er helt med.

Men du piller krigeren ud af Flemming Lentfer med den formulering; du sutter generalen ud af ham.

Og så løber han splitternøgen lige ind i direktørland, og der må han aldrig gå hen, Simba!

For det’ det græs, civilisterne spiser.

Og det giver meget lidt mening for folk udenfor hegnet, men kulturen i Forsvaret er ligesom Rasmus Paludan.

Der er ingen, der kan forstå, hvorfor han er så firkantet, men han findes.

Han står derude i kulden og råber.

Vi er nødt til at forholde os til den knold og rette røven ind efter den virkelighed.

Det kan ikke forklares rationelt, hvorfor det gør ondt i mavsen på soldater at være i en styrelse, men hvis du ikke forstår det, Trine, så bliver vi alle sammen alvorligt bange for, at du ikke forstår noget som helst, og så bliver det meget nemmere at synes, du er et pikhoved.

Og det er det værste at være.

Næstefter pacifist.

Det hedder Forsvarschef, fordi… det gør det bare.

Prøv det, Trine.

“Fors-svars-chef.”

Flot, næsten rigtigt.

“Forsvarschef.”

Der var den!

Det er ligeså let som at spille ukulele.

Til højre ret, som vi siger.

Det kunne ligeså godt være til venstre, men det er det fucking bare ikke.

Træd på Bramsen, Trine.

Det er så trættende, at jeg skal sige det igen, men respekt er ikke noget, man får, det er noget, man gør sig fortjent til.

Men når du nu alligevel har bestemt dig for at bestemme, så bestem lige, at Flemming Lentfer skal tage sin baret ordentlig på.

Så kan jeg måske godt lide dig igen.

😘

 

Seniorsergent Ellegaard, Dragonkasernen, Holstebro