Sergent Johan “Fit” Nissen får din tyndfede krop i krigerform


Læsetid: 1 minut

Løb langt, løb kort, løb så hurtigt, du kan, på 12 minutter.

Det betyder ingenting, hvis du kaster op.

Gentag.

Bænkpres, dips, strækkere, lunges og dødløft. Alt, hvad du gør, gentager du otte gange.

Det er i de sidste tre reps, at krigeren sidder.

Det er her, du sutter det sidste ud af armene og trygler guderne om, at du undgår en brandskid i bøfrummet.

Æd dig selv. Smerten er ligegyldig, tom, ovre lige om lidt.

Drik en kakao, og spul dine indvolde med broccoli. Det er lige meget, hvad du løfter i en time, hvis du smider lort i halsen resten af dagen.

Hvor der er fladt, skal der løbes, hvor der er trapper, skal der hoppes, og hvor der er kø, skal der flekses.

Men hvis du virkelig gerne vil være kriger, skal du også kunne forsvare dig selv.

En kriger forbereder sig på virkeligheden; på det værste, der kan ske, i den virkelige verden, som er fuld af vanvids-desperate, tvivlsomme eksistenser og andre soldater på coke.

Du behøver ikke være den stærkeste, bare du er den sygeste.

Drik dig fuld i øl, tag gasmaske på og kast med en træstamme, til du vælter omkuld.

Løb ud i skoven og find en hjort, der vil slås.

Kast sandsække efter fugle og løb tværs over en pløjemark i fuld udrustning med en makker i brandmandstag, imens du skyder helt vildt og kaster håndgranater, så langt som du overhovedet kan.

Tag gasmasken af og sov fire timer.

Spis en hel kylling og drik en Monster, fordi du er et monster.

Løb langt, løb kort, løb så hurtigt, du kan, på 12 minutter.

Det betyder ingenting, hvis du kaster op.

Gentag.

Det er det, vi i Forsvaret kalder basiskrav.

Sergent Johan “Fit” Nissen, idrætsbefalingsmand