En krypteringsnøgle til store mængder data fra krigen i Afghanistan blev i december fundet i en warmpeace i Vestjylland.
Det drejer sig om vigtige efterretninger fra krigens begyndelse.
En komplet oversigt over Talibans højborge, narkobaroners til- og afgangsveje, kalker, kort, fjendtlige kaldetal og telefonnummeret til den danske ambasssade i Kabul.
Det hele gik tabt, da krypteringsnøglen forsvandt i 2007.
Nøglen er en Easy Safe Classic USB-krypteringsnøgle købt for 99 kroner af det danske militær for at holde vigtige oplysninger tæt til kroppen.
Silent scream no
Den tidligere kaptajn John Nyby Nielsen var chef i den efterretnings-enhed, der stod for at kortlægge, analysere og planlægge krigen i det danske ansvarsområde i 2007.
Han sidder i dag i sin sofa i Ribe med krypteringsnøglen foran sig. Den lille, matsorte dims ligger på sofabordet, mens John tager sig til hovedet.
Han er stadig flov og rystet.
Den 23. december kørte John Nyby Nielsen hjem til sine forældre i Varde for at fejre jul.
John ville samtidig rydde op i de flyttekasser, han har haft stående på forældrenes loft, siden han forlod Hæren.
Og det er her, gemt mellem udrustningstasker, kompagniskjolde, diplomer og tre tuber indtørret sløringscreme, at John Nyby Nielsen finder den forsvundne krypteringsnøgle i en grøn fleecetrøje af mærket Warmpeace.
“Jeg tror, jeg sad på det loft i fire timer. Jeg gik helt i stå. Det var hovednøglen til alle vores efterretninger. De oplysninger udgjorde tilsammen selve planen for indsatsen i Helmand,” siger John Nyby Nielsen og rejser sig fra sofaen for at åbne et vindue.
Han står nogle minutter med lukkede øjne og suger frisk luft langsomt ned i lungerne.
“Det ødelagde jo det meste for de efterfølgende hold,” siger han, da han åbner øjnene og kommer hen i sofaen igen.
Hvad lavede du henne ved vinduet?
“Silent scream no,” siger han indforstået.
Patruljer i blinde
Kasper Storm var efterretningsbefalingsmand i Helmandprovinsen i 2012 – fem år efter krypteringsnøglen forsvandt.
Han er ikke overrasket, men alligevel bitter, da han hører, at USB-nøglen er fundet på et loft i Varde.
Kasper kunne virkelig godt have brugt den nøgle på Hold 14.
“Vi anede ikke, hvad de tidligere hold havde gjort, set og opsnappet. Skærmen blev bare sort, hvis jeg søgte på noget, der lå længere tilbage end 12 måneder,” siger han på en telefon fra kasernen i Holstebro.
For Kasper Storm og hans folk betød det, at de var nødt til at begynde forfra.
De kortlagde de mange forskellige stammer i området, forsøgte at finde frem til de informanter, der tidligere havde været gode, og de analyserede ildkampe og militære operationer ud fra de sparsomme oplysninger, de kunne finde.
“Vi var håbløst bagud. Samtidig skulle vi langsomt begynde at lukke hele krigen ned, skrive rapporter og analyser. Men det er svært at konkludere noget som helst på en krig, der ikke længere har en begyndelse.”
Styr på stumperne
Da USB-nøglen forsvandt i 2007 blev den eftersøgt både i Camp Price og Camp Bastion.
Hele efterretningsafdelingen blev afhørt, men ingen vidste noget. Alle konstabler blev sat til at tælle alt op. Men ingen fandt noget vigtigt.
To dage forinden havde John Nyby Nielsen sendt en papkasse hjem til sine forældre med souvenirs, tøj og småting, som han ikke gad slæbe med i flyet hjem tre uger senere.
Blandt andet en ekstra Warmpeace.
Men John kom til at sende den forkerte Warmpeace. Han sendte den, som han havde haft på til en briefing den aften. Da det blev opdaget, at USB-nøglen manglede, lå den derfor i lommen på en fleecetrøje i en papkasse ombord på et Herculesfly på vej til Kabul.
Det er sådan, John Nyby forklarer den uheldige hændelse i dag.
“Vi lærer jo som det første at holde styr på stumperne,” sukker John fra sofaen.
Hviskeleg i folkeskolen
John Nyby Nielsen mener, at mindst ti store operationer blev afblæst, fordi vitale efterretninger pludselig manglede.
De danske soldater ville have haft et bedre overblik over, hvem de kæmpede mod, og hvor de var, hvis John ikke havde sendt den Warmpeace hjem til Danmark.
Men John forsøger altid at tænke på noget andet, hver gang de tanker dukker op. Det giver uro i nerverne.
Han holder sig for øjnene og hvisker for sig selv:
“Silent scream no. Silent scream no. Silent scream no.”
Der er en underlig stemning i stuen nu.
“Øh… må jeg sige noget så?” siger Kasper Storm, der stadig hænger på en telefon fra Holstebro.
“Kan du huske den der hviskeleg i folkeskolen?” spørger han.
Måske, ja…
“Man hviskede ordet ‘bananskrald’ til sin sidemand, og så blev det hvisket rundt i hele klassen, helt op til Ulla på forreste række, og så sagde hun: ‘hængekøje’.”
Hvor vil du hen med det?
“Sådan var det at arbejde med efterretninger i Afghanistan.”
