Veteran strejker iført pigtråd: “Jeg vil slå alle fordomme om soldater ihjel”


Soldater elsker at slå ihjel næsten ligeså meget, som de elsker at råbe.

Soldater er bimlende sindssyge, skydegale vilddyr med kort lunte, der bor i skoven.

De civile tænker virkelig mange forkerte ting, når de tænker på danske soldater.

Det skal der laves om på, mener den tidligere overkonstabel og halvdøve dyseskytte, Mikkel Halhøj.

“Jeg vil have sproglige balancer og nuancer!” råber han, så det giver ekko helt ud på Spor 2.

Den 27-årige veteran har viklet sig ind i pigtråd og taget bind for øjnene i en smertefuld happening foran 7Eleven på Kolding Station.

“Det er for at vise den smerte, jeg mærker, når folk er blinde overfor soldater,” siger han alvorligt fra en ond hugsiddende.

Mikkel Halhøj har tænkt sig at blive siddende, indtil alle fordomme om soldater er aflivet, væk, forduftet simpelthen.

Mikkel ved ikke, hvorfor der er så mange fordomme.

Men han er ret sikker på, at det er mediernes skyld.

De vil vide mere

Mikkel Halhøj har strejket siden i mandags.

Mange pendlere på Kolding Station har rystede på hovedet af den blinde pigtrådsdemontrant.

Men mange stopper også op for at få mere at vide.

Hvorfor Mikkel Halhøj bløder fra de mange pigtrådsrifter, og hvor længe han har tænkt sig at sidde og skrige foran 7Eleven.

“Indtil alle fatter, hvad det vil sige at være soldat og veteran,” svarer han altid.

I mange år har Mikkel Halhøj læst, hørt og set folk i tv, der forsøger at bekæmpe fordommene.

Men der sker ikke en disse.

Der er stadig masser af mennesker, der tror forkerte ting om soldater.

“Jeg faldt i snak med en dagplejemor i nat. Hun anede ikke, at vi stadig havde danske soldater i Irak,” siger Mikkel Halhøj forarget og rejser sig besværet op.

“Jeg vil have sproglige balancer og nuancer!”

17 liter kaffe

På den anden side af indgangspartiet til 7Eleven sidder Irina Bondarenko.

Den 24-årige social- og sundhedsassistent har lånt fire meter af Mikkels pigtråd og sat sig på det i lotusstilling.

Det skal illustrere smerte og eftertænksomhed.

Irina Bondarenko strejker for at bekæmpe fordomme om social- og sundhedsassistenter.

At de kun tørrer røv på gamle mennesker.

At alle har store røve og drikker 17 liter kaffe om dagen.

At ingen af dem har lyst til at være social- og sundhedsassistent; mulighederne er bare små, når man dumper 9. klasse.

Sådan noget.

“Jeg har tænkt mig at blive siddende, indtil alle fatter, hvad det vil sige at være social- og sundhedsassistent,” siger Irina og hiver vredt i sit pandehår, så man kan se, at hun virkelig mener det.

Irina ved ikke, hvorfor der er så mange fordomme.

Men hun er ret sikker på, at det er mediernes skyld.