1. Føling, føling, vent, slut – Du har pissetravlt med at dø og/eller overleve. Alle skal holde kæft på radioen.
2. Skyggen er din ven – Man bliver solskoldet i krig, søg skygge mellem 12 og 15.
3. Har det – Du har hørt og forstået, hvad der lige blev sagt. Med mindre du er konstabel, så siger du det bare, fordi du ved, at så holder sergenten kæft.
4. Man har en plan indtil første møde med fjenden – Bruges ofte af officerer, der har lagt en dårlig plan, men som trænger til at vaske hænder.
5. ENDEX – End of Exercise. Du har fri, når din riffel er rengjort, når alle køretøjer er tanket og vasket, når dit skab spiller, og når hele kasernen er ryddet for cigaretskodder, Monsterdåser og hylstre. Med andre ord: Du får aldrig fri.
6. Vagten har magten – Du sidder i hovedvagten og må helt selv bestemme, hvem der kommer ind og ud af kasernen. Du har en ladt riffel, som du aldrig bruger. Du spiser pizza imens. Du er kongen!
7. Smerte er kun en svaghed, der forlader kroppen – Hvis det gør ondt, er du en tøs, hvis du siger det højt, er du fyret.
8. TIC – Troops In Contact. To soldater har tilfældigt strejfet hinandens baller i badet, og nu kan de ikke finde ud af, om de kan lide det eller ej.
9. Tænk, tast, tal – Tænk dig om, før du ringer hjem til din kæreste fra en øvelse. Det skal helst lyde, som om I laver noget vigtigt.
10. Get some! – Råbes i kor på skydebanen, når sergenten lige har sagt, at al ammo skal affyres, inden dagen er omme, og han er ligeglad med hvordan.