Feltspaden har fået adgang til 25 lukkede grupper på Facebook.
Grupper, hvor pårørende til danske soldater deler deres tanker, gode råd og bekymringer.
Vi har samlet de ti mest almindelige her:
- Otte år i et ægteskab med en kampsoldat har lært mig, at livet handler om at have en plan, så en ny plan, så en anden plan, så den første plan, og så seks måneder alene med papvin og Netflix.
- Min kæreste virker bitter på alt og alle. Kan man blivet det af at være konstabel?
- Jeg forstår det ikke. Han kan spise halvanden kilo kød og løbe otte kilometer lige bagefter, men at få ham til at sige noget pænt om sin bror, som er i Livgarden, dét er “umenneskeligt”.
- Der er simpelthen ikke noget bedre, end når de kommer hjem efter en uges øvelse og lugter af nakkeost med sløring hængende i øjnene som mascara!
- Jeg har været gift med en sergent i Søværnet i tre år, og vi har set filmen ‘Martha’ over 100 gange nu. Hvordan får jeg ham til at forstå, at der findes andre gode film?
- Hver torsdag drikker han sig fuld, kaster op, drikker noget mere, kaster op igen, sover fire minutter og tager på arbejde. Hvad fanden foregår der!?
- Min mand var kampsoldat i Afghanistan. Jeg vågner ofte ved, at han råber i søvne: “Neeeeeej! Naafi er lukket!” Det er ret uhyggeligt. Har I andre prøvet det?
- Veteraner får 10 procent rabat hos Luksusbaby.dk. Har jeg overset en fetish?
- Han falder altid i søvn, når vi kører bil. Han slukker bare. I sidste uge ramte jeg en hjort, og han opdagede ingenting. En af hans kolleger sagde, at jeg bare skulle råbe: “Sid af!” Og det virkede! Men nu har jeg det problem, at han åbner bildøren halvt sovende, imens vi kører.
- Jeg ville være sød og inviterede min kæreste med på Emmerys. Det havde han talt meget om, da han var udsendt. Men han grinede mig lige op i ansigtet, da jeg sagde det. “Sgu da ikke Emmerys… MRE’s!” #stikmigenordbog
