Hæren

43 dragoner i bøderegn efter privat fest i Holstebro med coverband og etbenet gogo-danser

Foto: Sophia Simoes, Unsplash
Læsetid: 2 minutter

Midt- og Vestjyllands Politi greb i aftes ind over for en fest på et nedlagt landbrug øst for Holstebro.

Her var 43 overkonstabler fra Dragonkasernen mødt op til en fest med et coverband og en etbenet gogo-danser.

Alle borde var lurmineret med risalamande, og ingen havde masker på.

Bortset fra en forsyner, der nægtede at tage sin gasmaske af, da politiet ankom.

Det skriver Ritzau.

Nu er de i alt 45 personer – inklusiv arrangørerne – sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet.

Dermed kan de forvente en bøde på 2.500 kroner.

Det er næsten en månedsløn for en fastansat konstabel.

De to musikere fra Rammstein-coverbandet ‘Übermensch’ menes at være arrangørerne bag festen.

De kan derfor se frem til en bøde på 10.000 kroner.

Gogo-danseren lod politiet gå – eller humpe – ud af bagdøren.

“Det virkede som overkill at give hende en bøde,” oplyser vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Bjarke Hemstrup, som trods de voldsomme begivenheder alligevel har et julehjerte.

 

Om skribenten

Kaptajn Pjevs

Kaptajn Pjevs skriver om militæret. En verden, hvor alt er lidt for tungt, lidt for dumt og alligevel helt nødvendigt.

Det er journalistik fra et menneske, der har været der, og som ikke gider pynte på noget.

Kaptajn Pjevs er en militær insider med adgang til krigshistorie, depotrum og kollegiale traumer.

Nyhedsbrev

Om dette websted

Feltspaden leverer skarpe kommentarer og hårdfør journalistik om det danske forsvar.

Feltspadens indsigtsfulde historier er skrevet på ren fantasi. Enhver lighed med virkeligheden er en fejl, som vi ikke har fået rettet endnu.

Om dette websted

Feltspaden leverer skarpe kommentarer og hårdfør journalistik om det danske forsvar.

Feltspadens indsigtsfulde historier er skrevet på ren fantasi.

Enhver lighed med virkeligheden er en fejl, som vi ikke har fået rettet endnu.