Da jeg var i Afghanistan, lærte jeg, at en camel-spider kan spise min arm. At himlen over Helmand ser for vild ud om natten, og jeg lærte, at det er nemt at se forskel på fjenden og et bryllup.
Med mindre man er amerikaner.
Jeg lærte, at der findes to slags krige: Dem, der begynder med en løgn, og så dem, der slutter med en løgn.
Jeg lærte, at ghurka-soldater er de vildeste havenisse-ninjaer, og at uanset, hvor slemt det ser ud, så kan man altid finde en dansk politiker, der synes, det går bedre end godt.
Og jeg lærte, at så længe pigerne går i skole, har vi vundet.
Jeg lærte, at succesen holder, indtil første møde med pressen, at pressen holder med dem uden våben, og at dem uden våben holder med hvem som helst, bare de får fred.
Jeg lærte også, at det ikke altid burde være sådan.
Jeg lærte, at der findes en hotline for selvmordstruede afghanere, der har kontor i Kandahar. Men hvis man ringer til den, så spørger de bare, om man kan køre en lastbil.
Jeg lærte at tage sol på en hjemmelavet liggestol under en skyfri, pangblå himmel og med et uv-indeks, der sagde 16, og jeg lærte, at så længe kvinderne er frie, har vi vundet.
Jeg lærte, at Afghanistan fik sin første kvindelige general 14 år før Danmark, og jeg lærte, at der findes to slags patruljer: Dem, der begynder med en peptalk, og så dem, der slutter med en peptalk.
Jeg lærte at gå ti meter bag min buddy, for hvis han trådte på noget, ville jeg bare ryge med.
Jeg lærte, at der findes to slags planer: Dem, der holder indtil første møde med fjenden, og så dem, man rykker ud af røven, når man er omringet. Og jeg lærte, at hvis folk stemmer demokratisk, har vi vundet.
Jeg lærte at brænde mit eget lort hver dag klokken halv ni, og at fjenderne i Helmand er lidt som Ida Auken: Man ved aldrig, hvad de kæmper for i morgen.
Jeg lærte, at der findes to slags talibanere: Dem, der truer de civile og så dem, der selv er civile. Og jeg lærte, at så længe der aldrig er nogen, som graver vejsidebomber ned i Horsens, har vi vundet.
Jeg lærte at spise MRE, at hængsle både højre og venstre, at skyde røde flares efter hvide Toyotaer, og jeg lærte at vente; vente på briefinger, på ingeniører, på briter, på fjender, på mørket og på leave.
Jeg lærte, at ISAF betyder I Suck At Flying, og at ingen kan forklare, hvordan vi vandt krigen, men at vi gjorde det sammen, og det er selvfølgelig det vigtigste, for på den måde vinder vi altid lidt alligevel, selvom vi taber.
Peter Bo “Barske” Larsen, OKS-1, JDR, Holstebro (2005-2011)
