Værnepligt

Dansk Mandesamfund angriber ligestillet værnepligt: Mænd bliver nemmere traumatiseret

Læsetid: 2 minutter

En ny lov skal gøre det muligt at udsende tvangsindkaldte rekrutter af begge køn. Men det er en dårlig idé. Særligt for mændenes vedkommende, lyder det fra Dansk Mandesamfund.

Organisationen peger på, at mænd historisk set har været overrepræsenteret i krig og derfor bærer på en særlig kollektiv sårbarhed.

“Vi har i generationer set, hvordan mænd sendes i krig og vender hjem med psykiske mén. Det bør give anledning til forsigtighed, ikke til yderligere eksponering,” lyder det i et høringssvar.

Ifølge Mandesamfundet risikerer den såkaldte ligestillede værnepligt at udsætte mænd for en “systematisk overbelastning”, da de i forvejen er socialiseret til at tage risici og undertrykke egne reaktioner.

“Mænd har lært at tage chancer. De gør bare ting. De åbner store syltetøjsglas, kører for hurtigt i bil og siger ‘det går nok’ i situationer, hvor det tydeligvis ikke gør.”

Men kritikken møder modstand fra flere sider.

Hos forskningscenteret KVINFO er vurderingen, at der ikke findes evidens for, at mænd reagerer anderledes end kvinder på krigshandlinger.

“Traumer opstår ikke på baggrund af køn, men af oplevelser,” lyder det benhårdt.

Forsvarsministeriet afviser at ændre lovforslaget, men understreger, at der vil blive taget hensyn til mænds særlige behov.

Det indebærer blandt andet:

  • mulighed for korte pauser fra frontlinjen
  • bedre adgang til samtaler om bacon og biler
  • og et fokus på at skabe trygge rum, hvor mænd kan spise kylling og spille pik.

Tiltagene bliver dog mødt med skepsis.

“Man kan ikke bare sende mænd i krig og så tilbyde dem en stille spiller bagefter. Det er ikke ansvarlig politik,” lyder det fra Dansk Mandesamfund.

Om skribenten

Kaptajn Pjevs

Kaptajn Pjevs skriver om militæret. En verden, hvor alt er lidt for tungt, lidt for dumt og alligevel helt nødvendigt.

Det er journalistik fra et menneske, der har været der, og som ikke gider pynte på noget.

Kaptajn Pjevs er en militær insider med adgang til krigshistorie, depotrum og kollegiale traumer.

Nyhedsbrev

Om dette websted

Feltspaden leverer skarpe kommentarer og hårdfør journalistik om det danske forsvar.

Feltspadens indsigtsfulde historier er skrevet på ren fantasi. Enhver lighed med virkeligheden er en fejl, som vi ikke har fået rettet endnu.

Om dette websted

Feltspaden leverer skarpe kommentarer og hårdfør journalistik om det danske forsvar.

Feltspadens indsigtsfulde historier er skrevet på ren fantasi.

Enhver lighed med virkeligheden er en fejl, som vi ikke har fået rettet endnu.