1. Eskil Berger og Dennis Drejer: Crazy Coy
Ligesom alle andre bøger fra krigen i Afghanistan, foregår Crazy Coy i den mest blodige, mest vanvittige og allermest farlige tid i krigen – nogensinde.
Crazy Coy er krigslitteratur, som man har læst det før, men med et overraskende tvist:
Bogen beskriver et brag af en uretfærdig retssag om dummebøder.
Kompagnichef Eskil Berger under en af de mange blodige opgaver i Helmandprovinsen. Privatfoto.Krigen var så blodig, at ingen ville gå forrest. Dummebøder til de sløve var derfor nødvendig for at få fusserne i gang i Eskild Bergers kompagni.
Det er svært underholdende.
Sproget er til tider ret officerspjattet, men der er mindst tre gode såkaldte ‘fisse-billeder’, hvor soldater poserer med afghanske børn til ære for damerne derhjemme.
Som Uffe Elbæk siger: Hvor er det crazy, det her!
2. Kurt Vonnegut: Slaughterhouse five
Bomber over Dresden har aldrig været bedre på skrift.
Kurt Vonnegut var med og fortæller latterligt præcist om sin tilfangetagelse under Anden Verdenskrig, hvor han blandt andet blev bombet fire gange og fandt ud af, at slagtere sagtens kan tælle til fem.
Det er en storrygende beretning om den mest blodige tid i Tysklands historie – nogensinde.
Hurtigt læst, aldrig glemt.
3. Thomas Rathsack: Tæger – i krig med eliten
Den tidligere jægersoldats nye bog handler om, hvordan man kender forskel på venner og fjender.
Rathsack går direkte efter det farligste dyr i Danmark: Flåten.
Han beskriver befriende ærligt, hvordan han selv har fået en sutter af op til flere flåter.
Rathsacks mission er at bekæmpe flåten med pincet og tålmodighed, men også at informere om tægen, som mange ofte forveksler med flåten.
Det forsøger Rathsack at rette op på.
Bogen er skrevet som en krimi, hvor læseren skal gætte, om det er flåten eller tægen, der har gjort det, og det skal gå stærkt.
Tægen er den blodigste bog om Danmarks farligste dyr og dens dobbeltgænger – nogensinde.
4. Ernst Jünger: I stålstormen
En ægte kriger tager os med helt ned i de sjaskvåde skyttehuller under Første Verdenskrig.
Ernst Jünger (yderst til højre) med riflen kækt på skulder.Han er muligvis tysker, men Ernst Jünger er umulig at komme udenom, hvis du leder efter en læseoplevelse med smilegaranti.
I modsætning til for eksempel Intet nyt fra Vestfronten er der her tale om et menneske, der elsker krig.
Ernst Jünger hader alt det civile og elsker lyden af granater i luften.
I stålstormen får selv de pæneste krige til at fremstå brutale.
Det er nemt at holde af.
Bogen er brygget på de dagbogsnotater, Ernst Jünger skrev i ildpauserne på indersiden af sin hjelm under den blodigste krig i verdenshistorien – nogensinde.
