En uafhængig jury har her til morgen udpeget NATO som vinder af The Global Climate Action Lifetime Achievement Award 2020.
Juryens formand Carl-Emil Hansen begrundede beslutningen således:
“Siden 1949 har NATO kæmpet en brav kamp overalt i verden for at fjerne denne klodes værste klimasyndere, mennesket.”
Klimaprisen bliver uddelt den 10. december.
Statuetten er lavet af genbrugte hylstre og forestiller et menneske, som holder graf, der falder drastisk nedad som en bombe.
Juryens motivation for at vælge NATO som dette års vinder lyder blandt andet på, at det er en organisation fuld af standarter for sikker nedkæmpning af klimasyndere og en uovertruffen synlighed og gennemslagskraft – også i svært fremkommelige egne.
Tusindvis af mennesker rundt omkring i verden har de seneste mange år mærket NATO’s engagement, store drivkraft og ikke mindst viljestyrke til at ramme selv de mindste mål.
Det er anden gang The Global Climate Action Lifetime Achievement Award bliver uddelt.
Sidste år vandt Nordkorea for sit utrættelige arbejde med at holde menneskearten sulten, fattig og på randen af selvmord.