Specialstyrker

Tidligere jægersoldat tilbyder skydeundervisning til bandemedlemmer: “De rammer for mange forkerte”

Læsetid: 2 minutter

Den 83-årige tidligere jægersoldat C. S. Kristiansen tilbyder nu skydeundervisning til danske bandemedlemmer.

Formålet er ifølge ham selv at reducere antallet af utilsigtede ofre i forbindelse med skyderier.

“De rammer simpelthen for dårligt,” siger han. “Det går ud over folk, der ikke har noget med det at gøre.”

Initiativet kommer efter en længere periode med episoder, hvor tilfældige forbipasserende er blevet ramt i forbindelse med bandekonflikter.

Ifølge C. S. Kristiansen er problemet ikke motivation, men teknik.

“De ved godt, hvad de vil. De kan bare ikke finde ud af at gøre det,” siger han.

Undervisningen foregår efter det, C. S. Kristiansen beskriver som klassiske militære principper, men tilpasset målgruppen.

“Vi starter med det basale. Stå stille. Kig frem. Lad være med at skyde med én hånd,” forklarer han.

Den tidligere jægersoldat understreger, at der ikke er tale om støtte til kriminalitet, men om skadebegrænsning.

“Det handler om præcision. Og sikkerhed for alle andre i det offentlige rum,” siger C. S. Kristiansen.

Skydeundervisningen har fået blandede reaktioner.

Flere eksperter peger på, at initiativet sender et forkert signal, mens andre anerkender, at problemstillingen er reel: at bandemedlemmer ofte både sigter og rammer skidt.

C. S. Kristiansen siger det lige ud:

“Når de alligevel skyder på hinanden, så kan de lige så godt gøre det ordentligt.”

Han overvejer samtidig at udvide konceptet med et kort teoriforløb.

“Vi kigger blandt andet på korrekt brug af kolben,” siger han.

“Men det kræver selvfølgelig, at de har en ordentlig skulder.”

Om skribenten

Kaptajn Pjevs

Kaptajn Pjevs skriver om militæret. En verden, hvor alt er lidt for tungt, lidt for dumt og alligevel helt nødvendigt.

Det er journalistik fra et menneske, der har været der, og som ikke gider pynte på noget.

Kaptajn Pjevs er en militær insider med adgang til krigshistorie, depotrum og kollegiale traumer.

Nyhedsbrev

Om dette websted

Feltspaden leverer skarpe kommentarer og hårdfør journalistik om det danske forsvar.

Feltspadens indsigtsfulde historier er skrevet på ren fantasi. Enhver lighed med virkeligheden er en fejl, som vi ikke har fået rettet endnu.

Om dette websted

Feltspaden leverer skarpe kommentarer og hårdfør journalistik om det danske forsvar.

Feltspadens indsigtsfulde historier er skrevet på ren fantasi.

Enhver lighed med virkeligheden er en fejl, som vi ikke har fået rettet endnu.