1. Dysekanon M/85
84 milimeter mandbåren kanon.
Den kan brænde igennem en kampvogn og farve himlen sort over fjenden med brisantgranater.
Den kan lægge en halv majsmark ned med et pileskud fra hoften og gøre nat til dag med en lysgranat i faldskærm.
Det er Forsvarets kraftigste håndvåben, og nuværende og tidligere skytter har altid styr på, hvor mange skarpe skud de har fyret af.
Det er et fantastisk våben, lige indtil du ligger med fingeren på aftrækkeren i regnvejr på skydebanen i Borris, og din hjælper lige har råbt:
“Bagblæst fri!”
Den suger ni kubikmeter luft, tømmer dine bihuler på et splitsekund og giver et trælår hver evig eneste gang.
Det er som at få en lussing af en bjørn i brunst.
Dysekanonen er et såkaldt rekylsvagt våben, fordi trykket ikke går i skulderen, men blæser bagud med en vindstyrke, der kan flå huden af en værnepligtig.
Den skal verificeres hver eneste morgen, fordi kikkertsigtet er en lille fucking følsom prinsesse.
De røde reglementer siger, at 14 skarpe granater om dagen er maksimum.
Ellers er der risiko for tarmslyng, sprængt lever og permanent rundhyl i øregangen.
Det glemmer gamle dyseskytter tit at sige.
2. TMG M/50 – Tung maskingevær
Maskingeværet blev egentlig udviklet til fly, men engang i 30’erne rev en amerikansk general geværet ud af hænderne på Flyvevåbnet, inden han kiggede på sine infanterister og sagde:
“Den skal I så bære på nu.”
Maskingeværet vejer 58 kilo med affutage. Det er med andre ord en middeltung konfirmant, der skal med op i stilling.
De fleste trænger til en pause, før ildkampen overhovedet er begyndt.
Maskingeværet sidder dog oftest monteret på toppen af et køretøj. Der skal skytten så også være – i regn og frost og fjendtlig ild.
Enkelte modeller fås med fjernstyring. En skærm og et joystick, der tillader skytten at sidde skjult i for eksempel en piranha.
Det lyder rart.
Bortset fra, at piben bliver vanvittig varm og skal skiftes ud efter 200 skud, og den sidder stadig på toppen af bilen.
Så står man ovenpå en piranha under beskydning og bakser med en glohed pibe med ryggen til fjenden og lange løg, imens køreren sidder i sikkerhed i sit hul og siger:
“Lad nu vær’ med at sparke hylstre herned, Nielsen!”
Det glemmer gamle TMG-skytter tit at sige.
3. Pistol M/49 – Neuhausen
Der går mange historier om denne legendariske pistol på ni milimeter.
Den er umulig at ødelægge, den rammer hver gang, og den er fremstillet i Schweiz af en perfektionistisk smed, der ville af med sin underbo.
Det hele er løgn.
Forsvaret fremhæver ofte, at pistolen flere gange er blevet brugt i Afghanistan i nærkamp på korte afstande under patruljer i høje majsmarker.
Det passer heller ikke.
I virkeligheden har pistolen samlet støv på hoften af en forbindelsesofficer eller ligget i bunden af en pansret mandskabsvogn, hvor en kører har haft våde drømme om drive by-skyderier, der aldrig nogensinde er sket.
De få gange, pistolen er blevet brugt på missioner, har det kun været, fordi nogle soldater gerne ville kunne sige, at de har pløkket lidt med Neuhausen under en ildkamp.
Sandheden er, at du ikke kan ramme en skid med en Neuhausen.
På den måde minder den om alle andre pistoler.
Det er en håndholdt varselsskudsmaskine.
Intet andet.
Vi har sagt det før, men det eneste, du kan bruge en pistol til, er at kæmpe dig tilbage til den riffel, du aldrig nogensinde skulle have smidt.
Det glemmer gamle pistolskytter tit at sige.
