Veteraner

Veteraner i chok over skosværte-gate: “Vi brændte vores lort af i Afghanistan”

Læsetid: 2 minutter

Flere veteraner reagerer nu med undren på sagen om forbud mod skosværte i Den Kongelige Livgarde af hensyn til arbejdsmiljøet.

Ifølge Forsvaret skyldes forbuddet, at dampe fra den anvendte skosværte kan være sundhedsskadelige og kræver brug af åndedrætsværn.

Det vækker opsigt blandt veteraner fra Afghanistan.

“Undskyld, hvad?” siger en veteran. “Vi brændte vores eget lort af midt i lejren. Med diesel.”

Ifølge flere kilder var det under udsendelser i Helmandprovinsen standard at håndtere menneskeligt affald ved afbrænding, når kloakering ikke var tilgængelig.

“Det var sort røg, der stank hele dagen,” siger en anden veteran.

“Men det var ikke noget, vi fik masker til. Vi gik bare lidt væk, hvis vinden vendte.”

Veteranerne understreger, at de ikke nødvendigvis er imod bedre arbejdsmiljø.

“Det er fint nok med masker,” siger en tredje veteran, der stadig kan smage sit eget lort i næsen.

“Det er bare lidt nyt, at grænsen går ved skosværte.”

Forsvaret ønsker ikke at kommentere sammenligningen, men oplyser alligevel, at “arbejdsmiljø og sikkerhed har høj prioritet i alle enheder”.

I Livgarden arbejdes der fortsat på at finde en løsning, hvor støvler kan fremstå præsentable uden brug af sundhedsskadelige stoffer.

Afghanistan-veteranerne følger udviklingen.

“Vi kunne også bare have ladet være med at indånde det,” siger en af dem.

Om skribenten

Kaptajn Pjevs

Kaptajn Pjevs skriver om militæret. En verden, hvor alt er lidt for tungt, lidt for dumt og alligevel helt nødvendigt.

Det er journalistik fra et menneske, der har været der, og som ikke gider pynte på noget.

Kaptajn Pjevs er en militær insider med adgang til krigshistorie, depotrum og kollegiale traumer.

Nyhedsbrev

Om dette websted

Feltspaden leverer skarpe kommentarer og hårdfør journalistik om det danske forsvar.

Feltspadens indsigtsfulde historier er skrevet på ren fantasi. Enhver lighed med virkeligheden er en fejl, som vi ikke har fået rettet endnu.

Om dette websted

Feltspaden leverer skarpe kommentarer og hårdfør journalistik om det danske forsvar.

Feltspadens indsigtsfulde historier er skrevet på ren fantasi.

Enhver lighed med virkeligheden er en fejl, som vi ikke har fået rettet endnu.